torsdag den 30. august 2012

Sygdom

Det er sæson for sygdom og det er også kommet til os. Den mindste er forkølet, den store har skoldkopper og jeg, ja.. Jeg er ikke på toppen, lidt bøvl med halsen og sløvhed. Forhåbentlig kommer vi snart igennem, for der har også været en del glædelig nyheder hos os. Skønne lillesøster er begyndt at kravle og det er enormt hyggeligt at følge den hurtige udvikling, og jeg har fået et job.. Jubii..

lørdag den 25. august 2012

Weekend

Vi har nydt det sidste sommervejr. Nu regner det, og så er der brug for lidt hyggestemning herhjemme. Chai'en er fra Netto og stikke/hækle projekterne er inspireret.
Strik bukserne, som det forhåbentlig ender med at blive, er inspireret af Anne og grydelapperne er med inspiration fra Jeanette
God weekend.



onsdag den 22. august 2012

Forkælelse



Til det hyggelige blogtræf fik vi oveni en god dag også en pose fyldt med godter.
De skulle selvfølgelig tages i brug, da posen blev pakket ud. De skønne kopper fra Rice måtte fyldes med en god latte. Sådan nogle fine ting forpligter jo.
Der var også lidt til børnene.

Da jeg stadig er på barsel og tid som regel er noget jeg har meget af, så var det skønt at få blade fra Boligmagasinet, BoligLiv, BoligPlus, Vores Børn
og lidt til den kreative trang fra Betty P, BoxdeLux.

Derma produkter fald i god jord hos moren. Jeg sætter en god ære i, at vælge gode produkter til min familie og mig, og Derma er bestemt et af de udvalgte.

Derudover var der lidt til æstetikeren, livsnyderen og slikmunden, fra Kähler, Kaffeagenterne, A.C. Perchs og Scandchoco
Stort tak!

søndag den 19. august 2012

Blogland

Da jeg stødte på Tine's og Malene's blogtræf, så blev jeg fristet. Jeg meldte mig til og det har jeg ikke fortrudt. Det blev en skøn, og på mange måder givende dag sammen med nogle inspirerende damer. I starten havde jeg mine spekulartioner, hvorvidt man kunne samle helt tilfældige mennesker og være sikker på, at der var noget at snakke om, hele dagen. Men mine tanker blev gjort til skamme, for der var ingen problemer, ja tiden gik faktisk lidt for stærkt. Hvad kan man ellers ende med, når man samler kreative damer, med lyst til at inspirere og åbne sind for inspiration. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg deltager i et sådan arrangement.
Tak til de to initiativtager for at gøre en lille smule af mit blogland til virkelighed.

torsdag den 16. august 2012

Kommende fødselsdag og ønsker dertil

Den anden dag spurgte jeg den store pige, hvad hun ønsker sig, da hun nu snart fylder tre år. Svaret kom promte og helt uden betænkningstid. Jeg vil gerne have en bil mor. Jeg måtte ud i en længere forklaring om, hvordan man skal fylde atten år inden man kan tage et kørekort osv. Da det så havde bundfældet sig, så kom nogle andre og mere realistiske bud på banen. Men trods det, synes jeg faktisk at det er svært, for hun er i en alder, hvor hun ikke er baby mere og alligevel skal udfordringerne ikke sættes højere end at hun fortsat oplever succes. Jeg er nået frem til nogle ønsker under forhandlinger og som moren også kan komme til tåls med(vi har syv dukker herhjemme og en ottende er måske ikke nødvendig). Vi elsker bøger, alle os piger. Vi har næsten alle Totte-bøgerne og de bliver flittigt brugt. Alligevel har Barbapapa-familien vundet en plads i Kaia's hjerte, så dem ønsker hun sig. Schleich vilde dyr, er hun helt solgt til og hun ønsker sig alle udgaver af alle dyr, store som små. Den leg som de bringer frem i hende, er helt fantastisk at overvære, man kan genkende ting fra hverdagen, familien og andre situationer. Så de er hermed ført på ønskelisten. En stor dag bliver det, for en semi-lille pige.
Billedet har hun selv taget - måske et kamera skulle tilføres til listen?

mandag den 13. august 2012

Havedrømme

Jeg har mange visioner for vores have. Vores blåbær, hindbær og pære er så småt ved at være plukke-klar og det glæder os. Jeg ville egentlig gerne have flere bær, evt. brombær, manden vil gerne have kartofler og den store pige kunne godt bruge nogle flere blomster, så der er noget at plukke af. Drømme har vi nok af. Vores bålsted er virkelig hyggeligt og det blev også til en gang citron-pandekager i går, men så kan man pludselig stå og mangle et stativ over bålet og en gryde. Men helt ærligt, hvor tit ville man så lave sin aftensmad over bålet? Nogle af mine drømmer, er måske bedre tjent som drømme end virkelighed.

fredag den 10. august 2012

En tunika og urolig model

Så blev tunikaen færdig og jeg er godt tilfreds. Som udgangspunkt er opskrifterne på pickles nemme og lige til. Dog har jeg en temmelig urolig model som ikke giver plads til tunikaens fulde potentiale. Men hun er nu alligevel uimodståelig.

mandag den 6. august 2012

En sommer nærmere sig sin ende

og en hverdag melder sin ankomst. Det har været fantastisk at have ferie og den er blevet brugt til alverdens ting. Små kreavtive projekter har taget form, børnene har fået den fulde opmærksomhed, grillen har været brugt flittigt og båden har været på vandet. En lille pige er tilmed flyttet ind på sit eget værelse. Vi har været gode til at slappe af, trække stikket ud og give plads til lige det vi havde lyst til i ferien, men ikke desto mindre, så er tiden stadig gået stærkt.

onsdag den 1. august 2012

Afstressning

Hverdag er så småt gået igang. Derfor sætter jeg stor pris på de situationer hvor jeg kan stjæle mig et øjebliks ro. Det bruger jeg denne skønne stol til, som vi fik af min veninde i bryllupsgave. Den er helt fantastisk og man kan tilmed strikke i den, så jeg er langt om længe blevet færdig med en vest, som en skøn lille dreng, som får navnet Storm, skal have. Så kan han holde på varmen i det ubarmhjertige danske vejr. På mine pinde sidder nu en tunika til den mindste, som jeg håber bliver færdig inden vinter. Jeg er ikke en så habil strikker endnu og af den årsag har jeg erfaret, at jeg skal strikke i et par numre større, så det faktisk passer når jeg er færdig.